Spis grød til forret for at stille den værste sult
I 1940’erne og 1950’erne var det helt normalt at starte aftensmåltidet med at spise en skål grød. Det gjorde, at man var mere mæt, når man kom til hovedretten. På den måde behøvede man ikke at købe lige så meget dyrt kød til hovedretten og kunne dermed spare nogle penge.
Hvis du gerne vil tabe dig, kan det være en god ide for dig, at du tager skikken op igen. Det er nemlig sundt for dig at spise grød, og når du lægger bunden først med en mættende grød, kommer du ikke til at overspise af hovedretten. Vi giver dig her tre bud på lækre grødtyper. Du kan finde alle opskrifterne på dk-kogebogen.dk.
1. Rugmelsgrød
Det er meget simpelt for dig at tilberede rugmelsgrød – du skal bare bruge rugmel og vand. Hvis du vil have en mere blød grød, kan du vælge at lave den med mælk i stedet. Rugmelet skal være groft, hvilket også er med til at gøre grøden sundere for dig. Hvis du gerne vil gøre grøden sødere, kan du tilføre honning, når grøden er færdig.
2. Hørfrøgrød
Hørfrøgrød er en anden simpel og meget mættende form for grød. Den bliver tilberedt på vand og hørfrø, hvilket også gør, at du ikke behøver at købe en masse specielle ingredienser for at kunne lave den. Du hælder bare vand og hørfrø i en gryde, tilsætter lidt vand og rører så ellers rundt med jævne mellemrum, indtil den tykner.
3. Boghvedegrød
Boghvedegrød er en anelse mere kompliceret at tilberede end de to ovennævnte, omend ikke meget. Du skal starte med at bringe mælk i kog og hælder derefter boghvedeflagerne i. Grøden skal koge i cirka 45 minutter, inden flagerne er møre. Derfor er det en grød, som du skal starte forholdsvis tidligt på, når du skal have den klar til aftensmad.