En livsstil med natarbejde kan være skadelig for helbreddet
Mange mennesker har jobs, som kræver, at de arbejder på skæve tidspunkter. Det kan for eksempel være sygeplejersker, ambulance førere eller andre dele af sundhedsbranchen og beredskabet. Mange arbejdspladser, for eksempel lufthavnen og diverse steder inden for distributionsbranchen, gør også brug af natarbejde. Og der er faktisk en del mennesker, som godt kan lide at arbejde om natten. Men det er ikke uden risiko sådan at vende døgnet. Desværre er der meget, der tyder på, at natarbejde øger risikoen for en mængde forskellige sygdomme og lidelser.
Natarbejde øger risikoen for forskellige kræftformer
En stor og omfattende undersøgelse, foretaget af et eksperthold udpeget af Det Internationale Agentur for Kræftforskning under WHO (verdens sundheds organisationen), peger på, at mennesker, som igennem lange perioder arbejder på natteholdet, øger deres risiko for at udvikle en af de fire mest udbredte former for kræft. Det drejer sig om brystkræft, prostatakræft, tyktarms- og endetarmskræft – og risikoen øges, jo oftere og i jo længere perioder man udfører natarbejde.
Årsagssammenhængen mellem natarbejde og kræft er ikke helt ligetil at påpege, men forskerne mener, at det natlige arbejde griber forstyrrende ind i den naturlige rensnings proces, hvor immun forsvaret genopbygges, kroppen reparerer fejl i cellerne, og samtidig renses for affaldsstoffer. Dannelsen af det hormon, som kaldes melatonin, påvirkes nemlig af lys. Og udsættes kroppen for lys om natten, vil hormonet ikke dannes i det nødvendige omfang.
Natarbejde påvirker amning
Er du nybagt mor, er der meget der tyder på, at du bør holde dig fra natarbejde. Du kan nemlig risikere, at dette påvirker din amning i negativ retning. Skiftende arbejdstider og nattevagter kan nemlig medføre stress, hvilket kan besværliggøre amningen og føre til, at du måske slet ikke kan amme.
Det optimale for amningen er en regelmæssig hverdag uden stress – og med rigeligt søvn. Du bør altid være opmærksom på at undgå alt for store udsving i dine vågne perioder – både som gravid og som ammende.