Et rekreationsophold gør dig næsten til et helt nyt menneske

I gamle dage var man gode til at sende godtfolket på rekreationsophold, om det var forfattere, generaler eller andre af byens spidser, og det handlede som regel om, at man kom på noget nær et sanatorium, der kunne være på grænsen til en galeanstalt.

Selvfølgelig var det mest noget, man gjorde med folk, der var ved at miste forstanden, hvor man så havde godt af at sende dem langt væk, så de ikke sværtede resten af familiens gode navn ved at blive set blandt dem, som der kendte dem.

Hvis det så bare handlede om, at man var udkørt, stresset eller udmattet, så tog man et længere rekreationsophold i udlandet, hvor man ladede batterierne op, så man kunne være klar til at klare den slags opgaver, som man var sat i verden til at gøre, igen.

Men mindre kan gøre det for os mennesker nu om dage.

Et rekreationsophold er bare så godt for dig

For helt almindelige mennesker har råd til – og har fortjent – et godt rekreationsophold, og det behøver man sådan set ikke rejse til udlandet for at gøre, for det er mere acceptabelt, at man viser ømhed og siger højt, at man ikke har det godt, så det gør ikke noget, at man møder andre, man kender, på et rekreationsophold.

Desuden behøver det jo heller ikke at være på grund af dårligt helbred, at man tager på et rekreationsophold, for så kan man lede efter en undskyldning for at tage på sådan et ophold.

Men som med så mange gode ting i livet så behøver man sådan set ikke lede efter en forklaring for sig selv eller andre, hvorfor man ofrer den gave på en selv.

Man kommer hjem igen som noget nær et helt nyt menneske på den gode måde, og det har man da fortjent uanset årsagen.