DEL
Har du styr på de forskellige vegetartyper?

Der er flere og flere, der vælger at skære ned for deres kødforbrug. Det kan være af hensyn til klimaet, fordi produktionen af kød udleder mere CO2 end produktionen af grøntsager. Det kan også være af hensyn til ens helbred, fordi maven kan have svært ved at bearbejde animalske produkter, og det derfor kan betyde, at du får problemer med den. Det kan også være af etiske årsager, fordi du ikke synes, at det er i orden, at vi behandler dyr dårligt, og at vi derefter slagter dem. Måske er det en kombination af alle tre ting.

Der er omkring 140.000 danskere, der lever vegetarisk. Det svarer til 2,4 procent af befolkningen. Det virker ikke af meget, men det er en stigning på 25 % i forhold til 2017, hvor der var 1,8 %, der var vegetarer. Der er dog flere forskellige måder at spise mindre kød eller helt holde op med at spise kød. Dem kommer vi ind på herunder.

Frugtar: spiser kun frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter og har fokus på at spise det råt.

Veganer: Spiser som frugtaren, men tilføjer også kornprodukter til sin mad. Derudover har veganere ikke det samme fokus på at spise deres mad rå.

Lacto-vegetar: En vegetar, der spiser mælkeprodukter, men ikke æg. Kosten består derudover af frugt og grønt, kornprodukter, bælgfrugter og nødder.

Ovo-vegetar: En vegetar, der spiser æg, men ikke mælkeprodukter. Derudover består kosten igen af frugt og grønt, kornprodukter, nødder og bælgfrugter som bønner.

Lacto-ovo vegetar eller bare en vegetar: Spiser både mælkeprodukter og æg og derudover grøntsager, korn, bælgfrugter og nødder.

Pescetar: Spiser ligesom vegetaren mælkeprodukter og æg og spiser derudover også fisk.

Pollotar: Spiser ligesom vegeataren mælkeprodukter og æg og spiser derudover også kylling.

Flexitar: En person, der spiser mindre kød, men som stadig spiser kød. Det kan for eksempel være, at du spiser vegetarisk i hverdagene og spiser kød i weekenderne.